Vandværket idag:


Boringen fra 1902, blev i 1967 sløjfet og pumpehuset blev bygget, der hvor boringen lå. Fundament-stenene til vindmotoren, som stod ovenpå boringen, kan stadig ses.


Vandværket råder i dag over to boringer, den 'gamle' fra 1967 på 41 m og den 'nye' fra 1980 på 55 m dybde.
Vandspejlet er ca 37,5 m nede.

Fra borepumperne, ledes råvandet via trykfilteret fra 2019 til to rentvandstanke på hver 4 m3, placeret i vandhøjen.
Trykfilteret filtrerer jern og mangan fra råvandet.

Derfra ledes vandet til pumpehuset, hvor to trykpumper - styret af to pressostater - sørger for et konstant vandtryk på ca. 3 bar til forbrugerne.

Før vandet forlader pumpehuset, bliver det behandlet af en kalkknuser, der skulle forhindre kalken i at binde sig til rørene.

Vores daglige forbrug er ca. 16-18 m3.



Link til folder om Stærkende - historisk set: Høje-Taastrup Turistforening